28. maj 2025 kl. 12:10
117 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Marginale rentehop på stille dag - m...

Renterne bevæger sig en smule op ad på det danske obligationsmarked onsdag, hvor der er langt mellem nøgletal at tage bestik af på ugens sidste handelsdag. I stedet kan handlerne forberede sig til onsdag aften, hvor mødereferatet fra seneste møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, venter.

Inden da lader det dog til at blive en afdæmpet afslutning på en forkortet uge, da de danske markeder holder lukket torsdag og fredag grundet Kristi himmelfartsdag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger ved middagstid 1 basispoint højere i 2,50 pct. målt mod tirsdag eftermiddag.

Nøgletalskalenderen er yderst tynd onsdag, hvor det kun er de tyske arbejdsløshedstal, der figurerer.

Arbejdsløsheden viste sig dog helt som ventet på 6,3 pct., som den også lød i den forrige opgørelse. Samlet steg antallet af arbejdsløse med 34.000 i den sidste forårsmåned. Her var der ifølge Bloomberg ventet 12.000 nye arbejdsløse mod en stigning måneden før på 6000.

Op ad aftenen venter der spændende læsning, når mødereferatet fra seneste møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, offentliggøres.

Mødet, som blev afholdt tidligere i maj, fik ikke centralbanken til at rykke på renten. Den amerikanske økonomi blev efterfølgende stadig beskrevet som "solid", men usikkerheden er vokset, og risikoen for både højere arbejdsløshed og inflation er steget.

Det skyldes især præsident Donald Trumps toldkanon, som blev annonceret i perioden op til mødet. Derfor forventes det, at mødereferatet vil vise, hvordan det har påvirket centralbankens prognoser. Der ventes særligt højere forventninger til inflation og arbejdsløshed i 2025, skriver Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her