En nervøs og afventende aktiestemning har lagt en dæmper på risikoappetitten hos handlerne, som i stedet søger tilflugt i de mere sikre statsobligationer.
Det sender tirsdag renterne et hak ned, hvor den toneangivende tiårige statsobligation ved middagstid forrentes 3 basispoint lavere i 2,55 pct. målt mod mandag eftermiddag.
Mandag fortsatte nedturen for de amerikanske aktiemarkeder med fald på 0,9 pct. for S&P 500-indekset, og tirsdag middag peger futures for indekset mod yderligere fald på 0,3 pct., når børserne åbner i New York senere på dagen.
Nedturen på aktiemarkederne er blandt andet drevet af bekymringer om for høj værdiansættelse for de AI-relaterede selskaber forud for regnskabet fra Nvidia, der lander onsdag aften. Derudover venter der forsinkede arbejdsmarkedstal fra USA torsdag, når jobrapporten for september lander.
- Investorerne er på stikkerne forud for torsdagens arbejdsmarkedsrapport for september, der kan få stor betydning for, om den amerikanske forbundsbank, Fed, sænker renten på næste måneds rentemøde, skriver Sydbanks seniorøkonom Kim Blindbæk i et notat.
Direktører fra den amerikanske centralbank har på det seneste været ude at tale forventningerne til en rentenedsættelse ned, så der nu kun ses en sandsynlighed på 43 pct. for en nedsættelse på rentemødet i næste måned mod omkring 90 pct. for en måned siden.
Derfor kan talen fra Richmond-chefen, Thomas Barkin, tirsdag klokken 17 være med til at flytte på renterne, vurderer Sydbanks seniorøkonom, der pointerer, at han tidligere har givet udtryk for forsigtighed med hensyn til yderligere rentenedsættelser.
.\\˙ MarketWire
Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her