27. sep. 2024 kl. 12:05
109 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger r...

En væsentligt større afmatning i den spanske og franske inflation har fredag vendt en lille rentestigning til et mindre rentefald.

Markedet ser nu større grundlag for en rentesænkning i oktober fra Den Europæiske Centralbank, ECB, der ellers har forholdt sig kritisk til en ny lempelse, efter at renten blev sat ned i september.

Senere fredag kan der blive sat trumf på renteudviklingen, hvis den amerikanske inflation udvikler sig på samme måde.

Renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation falder fredag ved middagstid med 2 basispoint til 2,04 pct.

Forbrugerpriserne steg på årsbasis væsentligt mindre, end økonomerne havde regnet med, i Frankrig og Spanien.

Den franske inflation aftog til 1,2 pct. i september, mens der var ventet en afmatning til 1,6 pct. fra 1,8 pct. i august. En tilsvarende udvikling gjorde sig gældende i Spanien, hvor inflationen aftog til 1,5 pct. fra 2,3 pct. mod ventet 1,9 pct.

Dagens helt store makrobegivenhed venter klokken 14.30 i eftermiddag, når der fra USA offentliggøres PCE-kerneprisdeflatoren, der er den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål.

Her venter økonomerne en genopblussen af inflationen til 2,7 pct. fra 2,5 pct. i juli.

Samtidig offentliggøres det endelige tillidsindeks fra University of Michigan for september, der ventes at være oprevideret en spids til 69,3 fra 69,0 i den foreløbige opgørelse.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her