03. aug. 2023 kl. 11:53
201 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renteløft på taltung dag

Renten fortsætter op torsdag middag på en taltung dag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation er på 2,84 pct. eller 5 basispoint over niveauet onsdag eftermiddag. Samme tendens ses på de toneangivende europæiske markeder.

Der er allerede kommet flere nøgletal fra Europa i løbet af formiddagen, og der kommer flere væltende fra det amerikanske i eftermiddagens løb.

Fra Tyskland er der fremlagt eksport og import data, endelige PMI-data for service og samlet samt de samme fra eurozonen.

Klokken 11 landede der producentpriser fra eurozonen for juni. De faldt mere end ventet og viste fald for anden måned i træk. Dermed er prispresset på virksomhederne mindre end frygtet.

På årsbasis var der tale om et fald på 3,4 pct. mod et ventet fald på 3,2 pct., og på månedsbasis faldt priserne med 0,4 pct. mod et ventet fald på 0,3 pct. ifølge Bloomberg News.

Onsdag eftermiddag stempler amerikanerne sig ind. Fra verdens største økonomi leveres først endelige PMI-tal for service og for hele økonomien samt de ugentlige tal for nytilmeldte ledige. Senere lander tal for fabriksordrer og ordreindgang af varige goder og service.

RENTEMELDING FRA BOE

Og midt i det hele kommer den britiske centralbank, Bank of England, med rentemeddelelse. Den britiske inflation har længe været den højeste blandt de store vestlige økonomier, og trods 13 renteforhøjelser siden december 2021, er prispresset i Storbritannien stadig blandt de højeste i den vestlige verden. Endnu en renteforhøjelse - nummer 14 - ventes.

61 estimater indsamlet af Bloomberg News viser, at alle estimater peger på et renteløft og det på mindst 25 basispoint. 16 venter endda et løft på det dobbelte.

- Vi afskriver ikke muligheden for en ny overraskende renteforhøjelse i Storbritannien på 0,50 pct.point. Hvis det bliver tilfældet, kan det presse både de britiske, europæiske og danske renter op, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her