11. okt. 2023 kl. 11:45
231 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten falder frem mod rentereferat ...

Renterne tager endnu et dyk onsdag middag forud for aftenens referat fra det seneste rentemøde hos den amerikanske centralbank og torsdagens imødesete inflationstal fra USA.

Den tiårige rente falder med 7 basispoint til 3,00 pct. efter tirsdagens plus på 2 basispoint og mandagens dyk på 14 basispoint.

Tirsdag holdt renteniveauet sig nede i nærheden af facit fra mandag, men mandag fik weekendens krigsudbrud i Israel og Gaza renten til at dykke.

- I dag kommer producentpriser fra USA, Fedeal Reserve-referatet og endnu en række Fed-taler. Producentpriserne er forretten, inden de vigtige forbrugerpriser torsdag, skriver Jyske Bank i en kommentar til udviklingen.

- Fed-referatet fra rentemødet den 20. september ventes ikke at indeholde så meget nyt. Den tiårige amerikanske rente er steget ganske betydeligt siden, og det har angiveligt gjort rentekomitéen mindre interesseret i at hæve renten yderligere. Vi lytter derfor mere til centralbankens medlemmer, der taler i onsdag, skriver banken.

Fra Tyskland er der allerede fra morgenstunden onsdag landet endelige tal for forbrugerpriserne i september, som blot bekræftede den foreløbige statistik og dermed ikke har fået nogen nævneværdig effekt i markedet.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her