18. jan. 2024 kl. 12:10
140 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten falder helt til ro mens blikk...

Et endog meget beskedent renteløft på 1 basispoint fra handelsstart torsdag morgen er hen over formiddagen gået i sig selv. Ved middagstid ligger renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation dermed igen i 2,45 pct., hvilket er uændret i forhold til lukkeniveauet onsdag eftermiddag.

Roen har tilsyneladende indfundet sig efter en begyndelse på ugen, hvor udtalelser fra topledere i Den Europæiske Centralbank, ECB, har benyttet talerstolen på World Economic Forum-konferencen i Davos til at lægge en dæmper på markedets optimistiske forventninger om europæiske rentesænkninger allerede i marts.

Renten sluttede sidste uge i 2,34 pct.

Torsdagens væsentligste begivenhed bliver offentliggørelsen af referatet fra seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank først på eftermiddagen.

Her vil handlerne spejde efter indikationer for ECB´s vurdering af vækst- og inflationsudsigterne, som de så ud i december.

Derudover byder dagen på en opgørelse over antallet af nytilmeldte ledige i USA, hvor der ventes 207.000 nye ledige mod en tilgang på 202.000 i sidste uge. Og samtidigt offentliggøres Philadelphia Fed-indekset for januar, som ventet at vise en tilbagegang på 8,7 pct. efter et plus på 14,8 pct. måneden før.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her