09. okt. 2025 kl. 12:04
63 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten forbliver i det snævre spænd

Det danske obligationsmarked bevæger sig torsdag inden for en snæver grænser. Ved middagstid handles den tiårige danske toneangivende statsobligation med en rente på 2,56 pct., som er 1 basispoint højere end åbningsrenten og 2 basispoint højere end lukkeniveauet onsdag eftermiddag.

Stort set stillestående statsrenter har præget obligationshandlen den seneste uge, siden det amerikanske statsapparat lukkede delvist ned i mangel af politisk aftale om finansiering af af de føderale udgifter. Nedlukning betyder blandt andet, at handlerne kommer til at mangle inspiration fra væsentlige amerikanske nøgletal for arbejdsmarkedet og prisudviklingen.

Derfor afholder investorerne sig også fra at foretage større træk forud for rentemødet i den amerikanske centralbank i slutningen af oktober. Her er der fortsat tro på, at renten bliver sat ned.

Højeste niveau for den danske rente sås tirsdag i 2,60 pct., mens onsdag viste laveste rente på 2,53 pct.

Torsdag er det blandt andet oplysningerne om nytilmeldte ledige i sidste uge, handlerne må spejde forgæves efter.

Til gengæld kan de se frem mod offentliggørelsen først på eftermiddagen af referatet fra det seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank, som måske kan åbne døren på klem for en ny rentenedsættelse til december.

Den Europæiske Centralbank ser ud til at have nået et neutralt niveau for renten, hvilket ECB-chef Christine Lagarde også relativt tydeligt signalerede på seneste rentemøde i september, hvor renten blev holdt på 2 pct.

Men prognosen fra ECB peger på, at inflationen kan falde lidt under målsætningen om en inflation på 2 pct.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her