29. nov. 2024 kl. 11:52
76 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten fortsætter i lavere gear efte...

De danske obligationsrenter siver fortsat fredag ved middagstid, hvor en europæisk bølge af inflationsopgørelser er blevet rundet af med den samlede for eurozonen.

Inflationen i eurozonen steg præcis som ventet i november, mens kerneforbrugerpriserne holdt niveau. Her var ellers ventet en stigning.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation er ved 11.45-tiden 1,87 pct. Det er 4 basispoint under niveauet ved dansk børslukning torsdag. I fredag sluttede renten ugen i 2,03 pct.

Fredag vender amerikanerne desuden tilbage til handelsbordene efter at have holdt fri torsdag i anledning af Thanksgiving. Der er dog tale om en forkortet handelsdag med lukning af obligationsmarkedet i USA klokken 20. Dertil benytter den halve handelsdag til i stedet at holde forlænget weekend.

Inflationen i eurozonen accelererede i november til 2,3 pct. fra 2,0 pct., viser opgørelsen fra Eurostat. Det var præcis som ventet af økonomerne ifølge Bloomberg News.

Til gengæld var kerneinflationen, der fraregner prisudviklingen på fødevarer, energi, alkohol og tobak, uændret på 2,7 pct., mens den var ventet at tiltage til 2,8 pct.

Den fastholdte kerneinflation kan blive afgørende for beslutningen i Den Europæiske Centralbank, ECB, når den 12. december skal vælge, om renten bør sænkes med gængse 25 basispoint eller med hele 50 basispoint.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her