22. sep. 2023 kl. 11:41
148 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten fortsat tæt på 12-årig top fr...

Renten ligger fredag middag fortsat tæt det højeste niveau i 12 år - men formiddagen har givet svingninger.

Ved middagstid ligger renten på den tiårige statsobligation i 2,99 pct. - 1 basispoint lavere end torsdag - og blot 2 basispoint fra det højeste niveau i 12 år.

For en uge siden gik renten på weekend i 2,95 pct.

Men i morgentimerne fik franske PMI-tal, der måler indkøbschefernes syn på økonomien, sendt renten ned - mens de tyske udlignede rentefaldet. De to landes PMI-tal gik i hver sin retning i september.

For mens de foreløbige tal fra Tyskland viste en større fremgang end ventet til 46,2 i september mod 44,6 måneden forinden og ventede 44,7, så det mere nedslående ud i Frankrig, hvor det samlede indeks viste et fald til 43,6 mod en ventet stigning til 46,1 blandt de adspurgte økonomer og 46,0 måneden forinden.

Et tal over 50 signalerer fremgang.

De franske tal blev offentliggjort et kvarter før de tyske, og det overraskende fald fik renterne til at falde, mens euro samtidig blev svækket over for dollar. Men de tyske tal fik efterfølgende fået stemningen til at vende igen.

Klokken 15.45 er det USA´s tur. De amerikanske PMI-tal balancerede i august omkring 50 - både for industrien og servicesektoren.

- Investorerne forventer, at PMI-tallene er nogenlunde uændret i september. Skulle vi se en overraskende stigning i de amerikanske PMI-tal, kan det presse renterne op, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her