10. jun. 2024 kl. 11:42
105 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten holder fast i fredagens stign...

Den tiårige danske rente holer fast i et renteplus oven på fredagens stærke jobtal fra USA.

I Frankrig stiger den tiårige rente endnu mere udtalt, efter weekendens valg til EU-Parlamentet har bragt et stort nederlag til præsident Emmanuel Macrons parti. Sejren tilfaldt i stedet Marine Le Pens parti, det højreorienterede National Samling.

Valgresultatet har efterfølgende fået Macron til at udskrive nyvalg i Frankrig, og det medvirker til usikkerhed på finansmarkederne.

Blandt andet falder det franske aktiemarked mere end 2 pct., og den tiårige franske rente er skudt i vejret med 8 basispoint til 3,18 pct.

Herhjemme stiger renten på den toneangivende tiårige statsobligation med 2 basispoint til 2,64 pct. efter en stigning på hele 9 basispoint fredag i kølvandet af de stærke jobtal fra USA.

Arbejdsmarkedsrapporten viste, at USA´s økonomi skabte 272.000 job uden for landbruget, hvilket var en del mere end de ventede 180.000 stillinger ifølge Bloomberg News. Dermed kan det stærke arbejdsmarked stå i vejen for rentenedsættelser, når den amerikanske centralbank mødes på onsdag.

Nu er fokus rettet mod den amerikanske inflation på onsdag samt rentemødet i den amerikanske centralbank - også onsdag.

- Det er store-makro-dag på onsdag. Selv om den amerikanske rente vil blive fastholdt, så er der fokus på retorikken på det efterfølgende pressemøde, siger Martin Munk, der er senioraktiestrateg i Jyske Bank.

I Europa taler Robert Holzmann, centralbankchef i Østrig, i øvrigt mandag ved 13-tiden.







.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her