08. jul. 2024 kl. 11:49
69 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten holder niveauet en tand højer...

På en sommerstille dag har renten bidt sig fast i et lidt højere niveau på ugens første dag. Den tiårige danske toneangivende statsobligation ligger mandag middag i en rente 2,54 pct., hvilket er 2 basispoint højere end ved lukketid fredag.

Dagens kalendersatte punkter er brugt op med dansk industriproduktion, og fra Tyskland er der kommet eksport og importdata.

Den danske industriproduktion faldt 6,0 pct. fra april til maj. Faldet skal dog ses i lyset af en markant stigning de foregående måneder, og set over tremånedersperioden marts. may 2024 steg produktionen.

Den tyske eksport faldt 3,6 pct. mod analytikeres ventede fald 2,8 pct. Importen faldt samtidig 6,6 pct.

Hvor mandagen er stille, byder resten af ugen på vigtige begivenheder fra udlandet.

Investorerne vil fokusere på de vigtige inflationsdata i form af tyske forbrugerpriser samt forbrugerpriser fra USA torsdag samt franske og spanske forbrugerpriser samt amerikanske producentpriser fredag.

- Investorerne vil formentlig afvente flere vigtige inflationsrapporter i ugens løb, skriver cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank i et notat mandag morgen.

Inden datastrømmen løber af stablen er der tirsdag og onsdag høring med den amerikanske centralbankchef Jerome Powell, der skal redegøre for centralbankens pengepolitik over for finansudvalgene i henholdsvis Senatets og Repræsentanternes Hus.

Begge høringer er typisk timelange affærer, hvor politikere fra begge sider udspørger Powell om en lang række emner lige fra rentepolitik til banksystemets tilstand.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her