26. feb. 2024 kl. 11:24
112 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten i mindre fald på nyhedsfattigdag

De danske renter følger fortsat faldet for de amerikanske siden i fredags - og mandag middag ligger renten på den toneangivende tiårige statsobligation i 2,46 pct., hvilket er 2 basispoint lavere end fredag eftermiddag.

Der er ikke de store nøgletal i kalenderen mandag, men i eftermiddag kan der dog komme lidt fokus på salget af nye boliger i USA. Det ventes i opgørelsen for januar at vise en stigning på 3,0 pct. fra måneden før, viser et estimat fra Bloomberg News.

Der venter dog større nøgletal senere på ugen - og fredag, hvor der kommer inflationstal for eurozonen i februar. Markedsdeltagerne kan dog allerede torsdag få en god indikator for fredagens samlede inflationstal, når der kommer forbrugerpristal fra Tyskland, Frankrig og Spanien.

- Vi forventer, at inflationen i eurozonen aftager yderligere i februar efter det lille fald i januar. Fødevarepriserne vil trække ned i den samlede inflation, og på kerneniveau forventer vi, at især varepriserne igen i februar trækker klart ned, mens effekten fra servicepriserne vil være noget mindre, skriver Jyske Bank i en morgenkommentar.

Økonomerne venter ifølge Bloomberg News, at kerneinflationen i eurozonen i opgørelsen for februar vil være aftaget til 2,9 pct. fra 3,3 pct.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her