01. sep. 2023 kl. 11:19
177 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten kravler stille op før amerika...

Obligationsmarkedet forholder sig fredag i venteposition inden den månedlige temperaturmåling på det amerikanske jobmarked i form af arbejdsmarkedsrapporten.

Op til de vigtige amerikanske tal, der offentliggøres kl. 14.30, stiger renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation med 2 basispoint til 2,75 pct. i forhold til torsdag, hvor renten faldt 10 basispoint.

Det var aftagende kerneinflation i eurozonen, der allerede sidst på formiddagen torsdag resulterede i et rentefald. I sidste uge lukkede obligationshandlen fredagen i en rente på 2,85 pct.

Men fredag er det den amerikanske jobrapport, der holder investorerne på tæerne i forhold til den amerikanske centralbanks rentefærden.



- Jobrapporten bliver rigtig vigtig for den amerikanske forbundsbanks rentebeslutning i september. Blev der skabt mere end 200.000 job i august kombineret med en høj lønvækst, kan det løfte forventningerne til en renteforhøjelse i september ganske betydeligt. Aktuelt er det investorernes klare forventning, at Federal Reserve holder renten uændret i september, skriver Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar til fredagens marked.

Ifølge indsamlede estimater fra Bloomberg News venter analytikerne, at der blev skabt 170.000 nye job i august mod 187,000 måneden før. Lønvæksten ventes at være på 4,3 pct. i august i forhold til for et år siden mod 4,4 pct. i juli.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her