07. aug. 2023 kl. 11:41
191 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten op på nøgletalstynd dag

Renten på det danske obligationsmarked følger retning og størrelse fra de tunge europæiske markeder og ligger højere mandag middag.

Mandagen er tynd på nøgletal, men i løbet af ugen kommer der inflationstal. Ikke mindst torsdag, hvor der kommer inflationstal for juli fra verdens største økonomi, USA. Tirsdag er der tal fra Europas største økonomi, Tyskland. Det er endelige tal for juni, men markante afvigelser kan påvirke markedet.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger mandag middag i 2,86 pct. - 3 basispoint højere end fredag. Stigningen har samme størrelse som i Frankrig og Tyskland.

SKIDT NYT FRA TYSKLAND

Inden handelsstart kom der ringe økonomiske data fra Tyskland, mandagens eneste punkt af interesse i den statistiske kalender.

Industriproduktionen faldt ifølge det tyske økonomiministerium med 1,5 pct. i juni i forhold til måneden før i sæsonkorrigerede tal.

Dermed udviklede produktionen sig en del værre end ventet, idet der ifølge Bloomberg News "kun" var ventet en nedgang på 0,5 pct. i produktionen.

På årsbasis var der tale om et fald på hele 1,7 pct. i juni, hvilket var en del mere i forhold til den forventede tilbagegang på 0,2 pct. ifølge Bloombergs estimat.

Det understreger den sløje tilstand i tysk industri, der er ikke bare er ramt af vækstopbremsning på det største eksportmarked - Kina - men samtidig oplever en brat opbremsning i hele den globale vareefterspørgsel.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her