07. nov. 2023 kl. 12:09
125 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten siver stille og roligt

Renten på statspapirerne siver stille og roligt tirsdag middag. Efter en mindre stigning, er renten støt og roligt faldet fra et åbningsniveau på 3,02 pct. til 2,94 pct. for den tiårige danske statsobligation, hvilket er 6 basispoint lavere end mandag.

I løbet af formiddagstimerne landede der nyt på handlernes borde fra Tyskland og hjemmefra om industriproduktionen i september samt nyt om inflationen i form af producentpriserne fra eurozonen.

Den tyske industris produktion bakkede i september 1,4 pct. fra måneden før mod et forventet fald på 0,1 pct. Modsat steg den danske industriproduktionen 0,2 pct. i samme måned.

Dermed er forskellen i udviklingen mellem den danske og tyske industriproduktion blevet yderligere udbygget.

I eurozonen steg producentpriserne i september med 0,5 pct. fra måneden før, hvilket var som ventet.

Målt i forhold til september sidste år er priserne dog faldet 12,4 pct.

Tirsdag eftermiddag kommer der tal for den amerikanske handelsbalance for september. Her ventes underskuddet tiltaget til minus 59,8 mia. dollar fra 58,3 mia. dollar måneden før.

I løbet af eftermiddagen og aftenen venter også taler fra en række prominente centralbankfolk fra USA samt fra den svenske centralbankchef.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her