30. jun. 2023 kl. 11:44
24 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nøgletalssværm

Renten stiger en spids fredag middag, på en dag hvor handlerne skal forholde sig til en sværm af nøgletal.

Inden frokost landede formiddagens vigtigste nøgletal fra eurozonen, og inden da havde renten bevæget sig lop fra en flad åbning.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation med udløb i 2033 stiger fredag middag 2 basispoint til 2,75 pct. i forhold til torsdag.

Forbrugerpriserne i eurozonen steg med 5,5 pct. i juni i forhold til den tilsvarende måned året før, viser første estimat over udviklingen fra EU´s statistikbureau, Eurostat.

Dermed aftog inflationen mere end ventet i juni. Økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet en stigningstakt på 5,6 pct. fra 6,1 pct. måneden før.

Kerneinflationen, der fraregner prisudviklingen på fødevarer, energi, alkohol og tobak, lå i juni på 5,4 pct. mod ventet 5,5 pct. og 5,3 pct. måneden før.

Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker i Danske Bank, vurderer, at den værste økonomiske modvind er overstået for euroområdet.

- Men omvendt har vi så langt fra set den fulde effekt af de allerede vedtagne opstramninger af pengepolitikken, og vi har ikke set den sidste rentestigning. Det er også i den markante opstramning af pengepolitikken, at vi ser mest risiko for økonomien, skriver han i en kommentar.

- ECB ved reelt set ikke, om den allerede har strammet mere, end økonomien egentlig kan holde til. Det ved vi først, når effekten gradvist viser sig i økonomien siger Bjørn Tangaa Sillemann.

Fra USA er der ligeledes vigtige data på programmet. Privatforbrug og personlig indkomst åbner ballet, efterfulgt af dagens topdata - PCE-kerneprisdeflatoren - der er blandt den amerikanske centralbanks vigtigste inflations-indikatorer.

Senere på eftermiddagen sluttes nøgletalsbølgen af med Chicago PMI og Michigan-tillidsindeks, der ligeledes er vigtige strømpile for den økonomiske udvikling.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her