01. sep. 2025 kl. 11:41
97 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Rentestigning med fokus på politisk ...

Renterne tikker op på obligationsbørserne i Europa mandag, hvor der atter er fokus på den politiske situation i Frankrig.

Herhjemme ligger renten på den tiårige danske statsobligation mandag ved middagstid med en stigning på 3 basispoint i 2,57 pct.

Den tiårige franske rente ligger noget højere - på 3,53 pct., da investorerne forlanger en merrente som følge af bekymringerne om Frankrigs budgetdisciplin.

Ifølge chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, befinder Frankrig sig ikke i øjeblikket i en situation, hvor Den Internationale Valutafond (IMF) er nødt til at gribe ind, men enhver risiko for, at en regering falder i eurozonen, er "bekymrende".

Det skriver Reuters med henvisning til et interview med Lagarde med radiostationen Radio Classique.

Hun siger desuden, at finanspolitisk disciplin fortsat er afgørende i Frankrig, og at hun følger situationen med de franske obligationsspænd meget nøje.

Den franske mindretalsregering annoncere i sidste uge en tillidsafstemning den 8. september med henblik på at få opbakning til budgetstramninger i 2026, men de franske oppositionspartier har sagt, at de vil vælte mindretalsregeringen.

I USA holder markederne mandag lukket på grund af Labor Day, og der er ikke større nøgletal på programmet mandag.

Ugens helt store begivenhed er fredagens amerikanske jobrapport for august, som kan få stor betydning for udfaldet af rentemødet i den amerikanske centralbank 17. september.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her