19. nov. 2025 kl. 11:27
54 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Rolig stemning forud for rentemødere...

Obligationsinvestorerne holder sig i ro onsdag forud for aftenens to vigtige begivenheder.

Fokus er i første omgang på rentereferat fra den amerikansk centralbank og godt et par timer senere på regnskabet fra den amerikanske chipkæmpe Nvidia, der kan sætte svingninger i gang på finansmarkedet.

Begge begivenheder får dog først effekt herhjemme torsdag, da de finder sted efter dansk lukketid.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger onsdag ved middagstid i underkanten af 2,57 pct. - knap 1 basispoint over niveauet tirsdag, da renten faldt 2 basispoint.

Tirsdagens fremgang for obligationskurserne var blandt andet drevet af udsalg i aktiemarkedet, der drev investorerne i ly i obligationsmarkedet. Den trafikken over mod rentemarkedet har dog været afdæmpet.

- De sidste par dages lidt trykkede stemning på aktiemarkedet har ikke rigtig givet en søgen mod sikker havn på obligationsmarkedet, vurderer seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i bankens morgenkommentar, og oplyser, at sandsynligheden for en rentenedsættelse til december fra den amerikanske forbundsbank (Fed) ligger på 40 pct. ligesom i starten af ugen.

Han vurderer, at dagens hovedbegivenhed ikke er et økonomisk nøgletal, men regnskabet fra Nvidia for tredje kvartal, der offentliggøres, efter børserne i USA er lukket. Regnskaber fra de store techselskaber har tidligere skabt store udsving på finansmarkederne.

Inden da kommer der referat fra rentemødet i oktober i den amerikanske forbundsbank (Fed).

- Hvis referatet antyder, at det var på en knivsæg, at renten blev sænket i oktober, kan det presse renterne op, da det kan dæmpe sandsynligheden for en rentenedsættelse til december, vurderer Mathias Dollerup Sproegel om referatet, der offentliggøres klokken 20 dansk tid.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her