13. mar. 2024 kl. 12:06
97 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Skuffende industriproduktion uden re...

Formiddagens skuffende europæiske tal for industriproduktionen har ikke ændret det store på det danske obligationsmarked onsdag ved middagstid, hvor renterne fortsat ligger lidt under tirsdagens lukkeniveau.

Industriproduktionen i euroområdet faldt i februar med 3,2 pct. på månedsbasis, hvilket var svagere end det ventede fald ifølge Bloomberg News på 1,8 pct.

I forhold til februar sidste år kan faldet opgøres til 6,7 pct., mens økonomerne her havde ventet et fald på 3,0 pct.

Herhjemme ligger renten på den tiårige danske statsobligation ved 12-tiden i 2,37 pct., hvilket er 2 basispoint lavere end tirsdag. Tirsdag steg renten på papiret med 3 basispoint.

Dagen byder ikke på amerikanske nøgletal af betydning. Til gengæld kan markedsdeltagerne torsdag se frem til tal for udviklingen i det amerikanske detailsalg.



Der kommer torsdag også amerikanske tal for udviklingen i producentpriserne, der kan få betydning for forbrugerprisudviklingen med nogle måneders forskydning.

Tirsdag viste forbrugerprisindekset fra USA en uventet stigning i kerneinflationen i februar til 3,2 pct. fra 3,1 pct., men kiggede man længere ned i tallene viste det såkaldte supercore-tal, der regner servicepriserne uden huslejepriserne, en opbremsning på månedlig basis til 0,47 pct. fra 0,87 pct. i januar.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her