30. dec. 2024 kl. 12:00
103 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Små og snævre udsving i renten på år...

Lav aktivitet præger både aktie- og obligationsmarkedet på årets sidste dag med handel.

Renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033 ligger i 2,13 pct. mandag middag som ved handelsstart, hvilket er 2 basispoint højere end fredag, hvor renten steg med 6 basispoint.

Renten indledte 2024 i 2,25 pct., og dermed har bevægelsen over året samlet set været marginal, selv om centralbankerne for alvor er kommet i gang med deres lempelsescyklusser i løbet af året.

I 2023 faldt den toneangivende tiårige rente med samlet 50 basispoint.

2024´s sidste handelsdag har budt på spanske inflationstal for julemåneden, som viste stigende takter. Forbrugerpriserne i Spanien steg i december med 2,8 pct., mens der var ventet en stigning på 2,6 pct. Dermed tiltog inflationen, der i november lå på 2,4 pct.

De tiltagende forbrugerpriser giver ifølge Bloomberg News dog stadig ECB arbejdsrum til at fortsætte sine gradvise rentesænkninger. Centralbanken har i 2024 arbejdet ud fra netop den devise, hvilket har ført til i alt fire rentesænkninger på hver 25 basispoint.

Markedet indregner i øjeblikket yderligere fire lempelser i 2025. Det vil bringe indskudsrenten ned på 2 pct.

Senere mandag kommer der en opgørelse af Chicago PMI - ligeledes for december - og af igangværende bolighandler i november.

For Chicago PMI er forventningen en fremgang til 43,0 fra 40,2 i november, og de igangværende bolighandler ventes at være steget med 0,8 pct. på månedsbasis.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her