18. jun. 2025 kl. 12:03
130 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Små rentefald forud for amerikansk r...

Renterne på det danske obligationsmarked falder en smule tilbage ved middagstid onsdag, hvor dagens store begivenhed bliver aftenens rentemøde i USA.

Inden holder handlerne formentlig skarpt øje med de mange meldinger om situationen i Mellemøsten.

Her tror markedet nu i mindre grad på fred og våbenhvile, og det gav tirsdag aften både aktiefald i USA og dyk i renterne.

Ved middagstid onsdag falder renten på den ledende danske tiårige statsobligation med et enkelt basispoint til 2,50 pct. efter en flad renteudvikling i tirsdag.

I USA skete der lidt mere tirsdag, da den ledende tiårige rente faldt 6 basispoint til 4,39 pct., hvilket også er niveauet ved middagstid onsdag. Noget af faldet indtraf efter dansk børslukketid, da investorerne søgte ly fra aktiefald og uro i Mellemøsten ved at købe obligationer.

RENTE VENTES FASTHOLDT PÅ MØDE - FOKUS PÅ PROGNOSE

Onsdag aften ventes den amerikanske centralbank, Federal Reserve, at fastholde renten for fjerde gang i træk, når det todages rentemøde afsluttes.

I stedet vil fokus formentlig ligge på prognosen for kommende rentenedsættelser, vurderer Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank.

- Det kan faktisk godt blive en stor begivenhed i aften, fordi der er lidt usikkerhed omkring, om Federal Reserve vil ændre på sine forventninger. Lige nu ligger vi til to renteændringer yderligere i år. Men der kunne vores økonomer godt have en hang til at tro, at man måske godt kunne fjerne en renteændring. Og det ligger markedet i så fald ikke til, siger Martin Munk til MarketWire.

I Sverige har Riksbanken onsdag sænket renten til 2,0 pct. Samtidig varsles der endnu en lempelse senere på året.

- Den økonomiske genopretning, der begyndte sidste år, har mistet momentum, og inflationen forventes at blive noget lavere end i den seneste prognose, skriver Riksbanken om baggrunden for beslutningen.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her