07. maj 2025 kl. 12:04
146 visninger

Obligationer/middag: Små rentefald inden amerikansk rente...

Det danske obligationsmarked er præget af små rentefald onsdag, hvor handlerne har øjnene rettet mod aftenens rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation forrentes ved middagstid 2 basispoint lavere i 2,40 pct. målt mod tirsdag eftermiddag.

Der er kun få interessante ting på tapetet i dagens løb. Det absolutte højdepunkt bliver derfor afslutningen på det pengepolitiske møde i USA, hvor den generelle forventning er, at Federal Reserve fastholder renten i intervallet 4,25 pct. til 4,50 pct.

Meldingen fra Federal Reserve kommer først et par timer efter dansk lukketid, og den efterfølgende erklæring og ikke mindst pressemødet med centralbankchef Jerome Powell vil samle interessen.

- Hvis Federal Reserve vælger at sænke renten allerede på rentemødet i dag, eller hvis Powell antyder, at centralbanken er klar til at sænke renten på næste rentemøde i juni, kan det få renterne til at falde en del, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat onsdag morgen.

Blandt de få nedslag i dagens nøgletalskalender er der kommet friske tal fra eurozonens detailsalg. Det udviklede sig helt som ventet med en tilbagegang på 0,1 pct. i marts på månedsbasis, viser tal fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

1
Baseret på 1 anmeldelser

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her