16. dec. 2024 kl. 11:54
88 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Uændret rente med fokus på ECB-chefe...

En bedre end ventet PMI-erhvervstillidsmåling fra eurozonen er ikke nok til at ændre på forventningerne til, at ECB fortsætter med at sætte renten ned.

Renten på den toneangivende statsobligation med udløb i november 2033 ligger mandag ved middagstid uændret i 1,94 pct. efter en stigning på 5 basispoint fredag.

Torsdag i sidste uge satte ECB renten ned med 25 basispoint, men en håndfuld af cheferne fra centralbanken havde ønsket en nedsættelse af dobbelt størrelse med henvisning til risiko for væksten relateret til mulige told fra den kommende amerikanske præsident Donald Trump.

Mandag er en lang række ECB-chefer ude med erklæringer, heriblandt topchef Christine Lagarde, der stiller yderligere rentenedsættelser i udsigt.

Hun henviser blandt andet til, at kampen mod inflationen ser ud til at nå sin ende.

- Selv om vi ikke er der endnu, er vi tæt på at nå vores mål. Hvis kommende data fortsætter med at bekræfte vores udgangspunkt, er retningen klar, og vi forventer at sænke renten yderligere, siger Christine Lagarde i sin tale ifølge Bloomberg News.

Senere mandag ventes også taler fra blandt andet den belgiske centralbankchef Pierre Wunch og styrelsesmedlem Isabel Schnabel.

PMI-barometeret over indkøbschefernes syn på aktiviteten i euroområdet steg til 49,5 fra 48,3 og overraskede positivt i forhold til økonomernes forventning på 48,2.

Den positive overraskelse er trukket af en bedre end ventet udvikling for servicesektoren, der kravlede tilbage over ligevægtspunktet til 51,4 i december fra 49,5 måneden før.

For industrisektoren er stemningen stadig meget dyster med et fald til 45,2 fra 45,3.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her