17. jun. 2025 kl. 11:49
76 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Uroen i Mellemøsten sender olieprise...

Krigshandlingerne mellem Israel og Iran skaber utryghed og bekymring på finansmarkederne tirsdag, hvor obligationsrenterne skyder i vejret i tandem med olieprisen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har via sit sociale medie Truth Social opfordret iranerne til evakuere hovedstaden Teheran, og meldingen blev ifølge Reuters mødt med stigende oliepriser.

Udviklingen lover umiddelbart skidt for inflationen, og uroen har tilsyneladende medvirket til at skubbe renterne marginalt højere.

Det sker selv om også aktiemarkederne er farvet røde, hvilket normalt får investorerne til at søge mod sikker havn på obligationsmarkedet med stigende kurser og faldende renter til følge.

Herhjemme er rentestigningen da også begrænset til 1 basispoint til 2,52 pct. målt på den toneangivende tiårige danske statsobligation.

Fra nøgletalsfronten er der kommet nyt om de tyske finansielle aktørers forventningsindeks for juni, der var bedre end ventet.

Fra makrofronten skal investorerne tirsdag også forholde sig til tal for det amerikanske detailsalg i maj.

Det kan give gode indikatorer på, hvordan forbrugerne i USA har reageret på handelskrigen.

Økonomerne venter ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, at salget faldt med 0,6 pct. i årets femte måned sammenlignet med april. Tager man bil- og benzinsalget ud, er forventningen dog en stigning på 0,3 pct.







.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her