24. nov. 2023 kl. 06:59
102 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Afventede start - tyske og amerikan...

Det tegner til en lettere afventende start, når handlen med de danske statspapirer starter fredag morgen. Handlerne har kigget i kalenderen, og der lander i dagens løb både tyske og amerikanske nøgletal, der kan være med til at sætte retningen for renten.

Renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation steg torsdag 5 basispoint til 2,86 pct. i forhold til onsdag eftermiddag. For en uge siden gik renten på weekend i 2,82 pct.

Der er ikke meget hjælp at hente i forhold til de amerikanske statspapirer, der normalt kan være en god rettesnor for, hvordan den danske åbning bliver, da der torsdag var lukket for al handel i USA grundet Thanksgiving.

Fredagens fokus retter sig mod Tyskland, hvor det tyske finansministerium torsdag aften bekræftede, at landets gældsloft suspenderes. Ifølge ministeriet er det dog ikke ensbetydende med, at Tyskland partout vil optage gæld ud over den nu tidligere grænse.

Det er også Tyskland, der i formiddagens løb indtager scenen, når det tyske erhvervstillidsindeks IFO for november lander.

- IFO-indekset befinder sig på meget lave niveauer og varsler en recession i tysk økonomi. Faktisk indikerer indekset et ret kraftigt tilbageslag i den tyske økonomi, skriver Mathians Dollerup Sproegel, seniorøkonomi i Sydbank, i et morgennotat.

Han venter, at erhvervstilliden vil forblive på et stort set uforandret niveau i november. Stiger det pænt, kan det presse renterne op og styrke euroen, påpeger han.

I eftermiddag er det amerikanernes tur, da der kommer PMI-tal for indkøbschefernes syn på aktiviteten i november. Tallene for både service- og industrisektoren ventes at lande under tallene for oktober.

- Er både IFO- og PMI-indekset noget svagere end ventet, kan det presse renterne ned op til weekenden, vurderer Sydbank.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her