26. jul. 2023 kl. 07:18
96 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Afventende marked uden ændringer i ...

Der er lagt op til et stille dansk obligationsmarked uden de store ændringer i renten onsdag, hvor investorerne afventer dagens pengepolitiske meldinger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Tirsdag pegede en stærk måling af den amerikanske forbrugertillid på mindre risiko for recession. Det ændrer ikke på udsigterne for en forhøjelse på 25 basispoint i den amerikanske rente senere onsdag, men kan få indflydelse på om Federal Reserve fastholder signalet om, at renten også forventes at blive løftet i september.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg tirsdag med 1 basispoint til 3,89 pct.

Onsdag morgen forrentes den tiårige T-bond fortsat med 3,89 pct. på markedet i Tokyo, hvilket er et enkelt point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med stort set uændret renteniveau, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar onsdag morgen.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte tirsdag i 2,72 pct., hvilekt var 4 basispoint mere end ved lukketid mandag.

Der er ikke de store ting på plakaten onsdag, hvor det først og fremmest er den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde, der holder investorerne klæbet til skærmene.

For dagen byder kun på M3-pengemængde i eurozonen og amerikansk boligsalg, inden beslutningerne fra Federal Reserve offentliggøres klokken 20 dansk tid efterflugt af en pressekonference med centralbankchef Jerome Powell.

Det store spørgsmål er, om Federal Reserve mod markedets forventninger fastholder signalet om, at renten også ventes at blive løftet i september.

- Hvis Fed-chef Powell stædigt holder fast i den forventning, kan det presse renterne op, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her