Der kan være små rentestigninger i sigte på det danske obligationsmarked mandag, efter at de globale aktiemarkeder atter synes at være slået ind på vinderkurs.
Bekymringerne over tab på udlån i et par amerikanske banker er trådt så meget i baggrunden, at det fredag blev til pæne aktiestigninger på Wall Street. Samtidig indikerer den tyske DAX-future en grøn åbning på vores side af Atlanten, hvilket kan dæmpe investorernes behov for at søge i sikkerhed i obligationerne.
Mandag morgen ligger den tiårige amerikanske rente i 4,02 pct. på børsen i Tokyo. Det er 2 basispoint over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede før weekenden.
Den toneangivende tiårige danske statsrente sluttede fredag med en stigning på 1 basispoint til 2,46 pct. efter at have været nede med 4 basispoint fra morgenstunden.
Ud over risici i den amerikanske banksektor er opmærksomheden rettet mod handelsspændinger mellem Kina og USA. Kinas annoncering af restriktioner på eksport af sjældne jordarter blev således tidligere i oktober mødt med trusler om 100 pct. told på kinesiske varer.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, skal ifølge de seneste planer mødes med Kinas præsident, Xi Jinping den 29. oktober - samme dag, som den amerikanske centralbank offentliggør rentebeslutning.
- Investorerne håber, at Trump og Xi kan nå til enighed om en deeskalering senere i oktober, skriver Mathias Dollerup Sproegel, senioranalytiker i Sydbank, i bankens morgenkommentar.
Fra nøgletalsfronten kommer der mandag nyt om de tyske producentpriser.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her