16. sep. 2025 kl. 07:06
141 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus p...

En flad rentestart er i sigte onsdag, hvor fokus for deltagerne på obligationsmarkedet især vil være på eftermiddagens opgørelse over det amerikanske detailsalg.

Det vil være det sidste store nøgletal før afslutningen af den amerikanske centralbanks todages rentemøde, der afsluttes onsdag aften med en ventet sænkning af renten med 25 basispoint til 4,00-4,25 pct.

Mandag var en svag erhvervstillid for delstaten New York med til at sende de amerikanske renter lavere, hvor det blev til et fald på 3 basispoint til 4,04 pct. for den tiårige og 2 basispoint til 3,54 pct. for den toårige.

Begge obligationer holder samme rente tirsdag morgen.

Herhjemme bød mandagen også på rentefald for den tiårige statsobligation - men kun på 1 basispoint til 2,53 pct. efter en stigning på 5 basispoint fredag.

Det amerikanske detailsalg har indtil videre holdt stand til trods for den amerikanske præsident, Donald Trumps, toldforhøjelser, der endnu ikke foralvor har løftet priserne i butikkerne.

Tirsdag eftermiddag venter økonomer adspurgt af Bloomberg News en afmatning i den månedlige vækst i detailsalget til 0,2 pct. i august fra 0,5 pct. i juli.

- Hvis detailsalget imod forventningen skulle falde i august, kan det presse renterne ned, vurderer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel.

På denne side af Atlanten kan formiddagens tyske ZEW-erhvervstillid tage opmærksomhed.

Her ventes en fortsættelse af den negative trend for den vigtige forventningskomponent til 25,0 i september fra 34,7 i august.





.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her