08. aug. 2024 kl. 07:13
110 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Fokus på nye ledighedstal inden Fed...

Makronyhederne står langt fra i kø torsdag med kun den ugentlige opgørelse for nytilmeldte ledige i USA som nøgletalsindslag.

I aften, efter at obligationsmarkedet er lukket herhjemme, taler Thomas I. Barkin, der er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Richmond.

Inden da er der udsigt til en fredelig start på handlen torsdag, efter at renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation onsdag steg 7 basispoint til 2,25 pct.

Også i USA steg renten. Det toneangivende tiårige statspapir blev forrentet 5 basispoint højere i 3,94 pct., mens det toårige omvendt faldt 2 basispoint til 3,96 pct.

Torsdag morgen er renten på den tiårige statsobligation dog faldet tilbage til 3,91 pct. på markedet i Tokyo. Det er 2 basispoint under niveauet ved dansk børslukketid. Den toårige rente er samtidig 3,94 pct. på markedet i Tokyo.

Dagens eneste væsentlige nøgletal er sidste uges opgørelse over de nytilmeldte ledige i USA. Køen over nyledige ventes i sidste uge at være aftaget til 240.000 fra 249.000 forrige uge.

Skulle nyledigheden ende højere end ventet, kan det presse renterne ned, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

I aften deltager chefen for den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, afdeling i Richmond, Thomas I. Barkin, i en pejsesnak.

Federal Reserve har været under en del pres i denne uge, efter at sidste uges svage nøgletal mandag fik flere økonomer til at opfordre til drastiske og hastige rentenedsættelser.

Siden har blandt andet Chicago-chefen Austan Goolsbee forsøgt at lægge en dæmper på uroen, da den baserer sig på en enkelt måneds tal. Aftens pejsesnak klokken 21 kan måske yderlige belyse, hvordan Federal Reserve ser på situationen.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her