20. okt. 2023 kl. 07:10
188 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Hang til rentefald hvis internation...

Der er udsigt til let vigende renter på de danske obligationer, når markedet åbner fredag morgen, hvis den internationale udvikling afpejles i det danske rentemarked.

De internationale renter er faldet tilbage fredag morgen efter torsdagens ellers ret markante stigning.

Den tiårige amerikanske T-bond endte torsdag 2 basispoint højere i 4,99 pct. i New York efter et kortvarigt flirt med 5,0 pct. - det højeste niveau siden 2007.

Fredag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,94 pct. på markedet i Tokyo, hvilket er marginalt under niveauet ved dansk lukketid torsdag.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med tendens til faldende renter, skriver cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank i et notat fredag morgen.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte torsdag i niveauet 3,21 pct. eller blot 1 basispoint højere end lukkeniveauet onsdag.

Der er kun få økonomiske nøgletalsdata at forholde sig til fredag, og ingen af dem er i den tunge klasse.

Fra Danmarks Statistik er der beskæftigelse for lønmodtagere, og fra Tyskland kommer producentpriser.

Til gengæld er der senere på dagen igen masser af taler fra topfolk i den amerikansk centralbank, Federal Reserve, der de seneste dage har givet ekko i finansmarkederne.

Fredag er det chefen for Federal Reserve i Dallas Lorie K. Logan, der lægger ud i New York, og hun efterfølges af Patrick T. Harker fra Federal Reserve i Philadelphia, og Loretta J. Mester, der regerer Federal Reserve i Cleveland.

Dertil kommer udviklingen i oliemarkedet, der kan får indflydelse på risikostemningen globalt.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her