22. aug. 2023 kl. 07:11
179 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Høje renter ser ud til at holde ved...

Mandagens rentestigninger på det danske obligationsmarked ser ud til at bore sig fast tirsdag, hvor der umiddelbart er udsigt til en åbning med begrænsede udsving.

Mandag røg renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme i vejret med 8 basispoint til 2,98 pct. - det højeste niveau hidtil for det aktuelle tiårige papir. Det skete, efter at den ledende tiårige amerikanske T-bond nåede en rekordhøj rente, da investorerne for alvor er begyndt at indregne højere renter fra centralbankerne i længere tid.

Med den årlige centralbankkonference i Jackson Hole i Wyoming i weekenden, hvor den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er vært, venter investorerne, at der kan komme flere meldinger fra centralbanken i retningen af en længere rente i længere tid.

- Endnu en gang var bevægelsen primært trukket af udviklingen i USA. Her er investorerne i stigende grad begyndt at indstille sig på, at den amerikanske centralbank i en længere periode fremover kommer til at holde en høj rente – og at den strategi vil få yderligere luft under vingerne på weekendens centralbankkonference i Jackson hole, skriver Nordea i sin morgenrapport tirsdag.

I USA har de økonomiske nøgletal desuden i lang tid overordnet set bedre ud end ventet, selv om Federal Reserve over det seneste halvandet år har strammet renteskruen gevaldigt.

Tirsdag venter der en temperaturmåling fra det amerikanske boligmarked, når der serveres en statistik over salget af eksisterende boliger i juli. Her venter økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News et salg på 4,15 mio. enheder mod 4,16 mio. enheder måneden før.

I USA steg renten på den toneangivende tiårige T-bond mandag til 4,34 pct. - og det niveau holder ved i den asiatiske handelssession tirsdag morgen.

Det er samtidig samme niveau, som da det danske marked lukkede på ugens første dag.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her