17. maj 2024 kl. 07:27
88 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne...

Endelige inflationstal for april fra eurozonen vil få opmærksomhed omkring de europæiske obligationsmarkeder fredag - herunder også det danske.

Umiddelbart er der frem mod tallene små rentestigninger i sigte, efter at de amerikanske renter torsdag vendte rundt og endte med plusser i særligt den korte ende.

Men også renten på den toneangivende tiårige T-bond gik i vejret med 4 basispoint til 4,38 pct., og fredag morgen er renten fortsat 4,37 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 2 basispoint højere, end da det danske marked lukkede torsdag eftermiddag.

Herhjemme endte renten på den toneangivende tiårige statsobligation torsdag helt uændret i 2,45 pct. efter et massivt dyk onsdag.

Sidst på formiddagen præsenterer Eurostat endelige inflationstal for april fra eurozonen, og her ventes der en gentagelse af de foreløbige aflæsninger.

For kerneinflationen vil det sige 2,7 pct., mens den samlede inflation ses have ramt 2,4 pct., viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Også i den foreløbige opgørelse var en inflation på netop 2,4 pct. ventet, mens kerneinflationen endte et hak højere end forudset, da økonomerne dengang havde regnet med 2,6 pct.

Fra Kina har der allerede natten til fredag dansk tid været data fra industriproduktionen og detailsalget i april.

Førstnævnte overraskede positivt med en stigning på 6,7 pct. på årsbasis, mens detailsalget skuffede klart med sin stigning på 2,3 pct. på årsbasis.

Fra USA er der en opgørelse af de ledende indikatorer i april i kalenderen til i eftermiddag.

Her venter økonomerne ifølge estimater fra Bloomberg News et fald på 0,3 pct. - helt tilsvarende udviklingen i marts.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her