30. jun. 2025 kl. 07:04
77 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Inflationstal og ECB-konference kan...

Bevægelserne bliver formentlig små, når det danske obligationsmarked åbner mandag, hvor investorerne kan glæde sig til nye input fra Den Europæiske Centralbanks, ECB´s, årlige konference i Sintra i Portugal.

Samtidig kommer der fra morgenstunden inflationstal fra Tyskland som optakt til en tilsvarende opgørelse fra hele eurozonen tirsdag.

Den toneangivende tiårige danske rente lukkede fredag 2 basispoint højere i 2,55 pct.

I USA steg renten på den tilsvarende amerikanske statsobligation fredag med 4 basispoint til 4,28 pct. oven på skuffende inflationstal. Det er også niveauet mandag morgen og 1 basispoint højere end ved dansk børslukketid fredag.

Den såkaldte PCE Core, som er Federal Reserves foretrukne inflationsmål, viste en prisstigningstakt på 2,7 pct. på årsbasis i maj, hvilket var højere end ventet blandt økonomerne, der ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med 2,6 pct.

TYSKE INFLATIONSTAL PÅ VEJ

Der kommer mandag formiddag en lang stribe inflationstal fra de tyske delstater, kulminerende med tal på landsplan i eftermiddag.

I sidste uge endte både den spanske og franske inflation en smule højere end ventet, hvilket peger på lidt højere europæisk inflation tirsdag, vurderer Sydbank.

Økonomer venter også ifølge Bloomberg News, at inflationen tiltog til 2,2 pct. i Tyskland i juni fra 2,1 pct. i maj.

Inflationen i eurozonen giver dog stadig ECB rigeligt manøvrerum.

- I maj faldt inflationen i eurozonen under målsætningen på 2 procent, hvilket bakker op om flere rentenedsættelser i eurozonen i 2025, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i bankens morgenkommentar.

I den forbindelse kan investorerne i aften ved 21-tiden lytte efter rentesignaler, når ECB-chef, Christine Lagarde, taler ved centralbankkonferencen i Portugal.

Blandt mandagens nøgletal er desuden danske arbejdsløshedstal for maj, endelige danske væksttal for første kvartal, tyske detailsalgstal og erhvervstillidsindikatoren, PMI, for Chicago-regionen.

Desuden taler et par af den amerikanske centralbanks regionale chefer senere mandag.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her