24. jun. 2024 kl. 07:25
103 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Lille rentefald i sigte før tyske I...

Der er umiddelbart små rentefald i sigte fra starten af mandagens handel med danske statsobligationer, hvor tyske IFO-tal formentlig bliver blandt hovednyhederne.

I USA kravlede renterne fredag tilbage til udgangspunktet efter at have ligget lavere i den tidlige handel, og så endte det med helt uændrede renter i den lange ende.

I den tidlige asiatiske handel mandag morgen er renten på den toneangivende tiårige T-bond dog kravlet en spids tilbage til 4,25 pct., hvilket er 1 basispoint lavere end slutniveauet fredag og 2 basispoint lavere end ved dansk lukketid samme dag.

Herhjemme endte fredagen med et rentefald på 3 basispoint til 2,45 pct. for den toneangivende tiårige statsobligation.

Efter en række rentemøder rundt omkring i verden i sidste uge går tempoet lidt ned blandt centralbankerne i denne uge, hvor der dog stadig er flere taler fra topfolk hos både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske ækvivalent, Federal Reserve, i kalenderen allerede mandag.

Her vil det makromæssige højdepunkt dog formentlig blive den tyske IFO-måling for juni.

Her venter økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News en samlet fremgang til 89,6 fra 89,3 i maj.

Det dækker over forventning om en lille fremgang i både indekset for den nuværende situation og indekset for forventningerne til fremtiden.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her