25. aug. 2023 kl. 06:55
165 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Lille rentestigning i sigte frem mo...

Investorernes blik er rettet mod USA fredag, hvor den amerikanske centralbanks formand, Jerome Powell, skal holde tale. Det gør han klokken 16 ved Federal Reserves årlige symposium i Jackson Hole i Wyoming. Endnu en gang er der fokus på, hvad han vil sige om den amerikanske økonomi og den fremtidige retning for inflationen, hvor han ventes at gentage tidligere budskaber.

- Skærper Powell retorikken sammenlignet med rentemødet i juli i lyset af solide nøgletal fra den amerikanske økonomi, kan det presse renterne op, skriver Mathias Dollerup Sproegel, som er seniorøkonom i Sydbank, i bankens morgenkommentar.

Allerede forud for talen forudser økonomen, at renterne vil tikke op.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med små rentestigninger, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Torsdag lukkede renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation i 2,81 pct. efter en stigning på 1 basispoint i løbet af dagen.

I USA steg renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation med 4 basispoint til 4,24 pct. torsdag, hvilket var 3 point mere end renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede. Fredag morgen er renten på den tiårige statsobligation steget yderligere 1 basispoint til 4,25 pct. på markedet i Tokyo.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente tikke op med 5 basispunkter til 5,02 pct. Det niveau er uændret fredag morgen.

I nøgletalskalenderen er i øvrigt Ifo-tillidstal fra Tyskland, der lander klokken 10.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her