f
20. maj 2025 kl. 06:50
150 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Mindre rentefald i sigte fra start

Der er lagt op til lidt lavere renter på de danske statsobligationer fra åbningen tirsdag.

Mange investorer vil dog afvente udviklingen med dagens budgetafstemning i Washington, hvor præsident Donald Trumps budget med massive ufinansierede skattelettelser er til afstemning i Kongressen.

De amerikanske renter er faldet efter dansk lukketid mandag, og tirsdag morgen handles de amerikanske statspapirer med en uændret rente på T-bondmarkedet i Tokyo.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt mandag med 3 basispoint til 4,45 pct., hvilket også er renten tirsdag morgen i Tokyo.

Det er 5 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation lukkede mandag uændret i 2,48 pct., efter at renten toppede midt på dagen i godt 2,56 pct.

Der er kun få interessante ting på tapetet i dagens løb. Fra Danmarks Statistik kommer forbrugertillid og BNP-vækst for første kvartal.

Fra Tyskland offentliggøres producentpriser, og fra eurozonen er der betalingsbalance, samt produktion i bygge og anlæg.

Men dagens mest interessante data er forbrugertilliden i eurozonen for maj.

- Investorerne forventer, at forbrugertilliden i maj stiger en smule fra minus 16,7 i april til minus 16,0 i maj. Skulle forbrugertilliden derimod falde, kan det få renterne til at falde, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat onsdag morgen.

Der er ingen væsentlige økonomiske data fra USA tirsdag.

Den amerikanske budgetafstemning i Kongressen sker først efter dansk lukketid.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her