Torsdag byder på dugfriske forbrugerpriser fra Europa, og det kan sætte retningen for dagens renter, når tallene lægges frem allerede til formiddag.
De danske handlere skal også fordøje gårsdagens rentemelding fra USA, der dog faldt ud helt som ventet - og de efterfølgende kommentarer fra centralbankchef Jerome Powell var også uden de store overraskelser.
Det kan give en relativt flad udvikling ved åbningen af det danske marked, hvor Sydbank dog spår en lille stigning.
- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med en lille rentestigning. Investorerne vil i dag vente i spænding på inflationstallene fra eurozonen i januar, skriver Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i bankens morgenkommentar.
Kerneinflationen ventes i januar at være faldet til 3,2 pct. fra 3,4 pct. måneden forinden.
- Bliver det tilfældet, eller skulle kerneinflationen endda falde endnu mere, kan det presse renterne i Europa noget ned, skriver seniorøkonomen.
Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation faldt onsdag med 12 basispoint til 2,33 pct. efter at have nået dagens toppunkt i 2,42 pct. lige efter åbningen. Det skete på en dag, hvor inflationstal fra både Frankrig og Tyskland vidnede om en større afmatning end ventet, og som gav et varsel forud for dagens samlede europæiske forbrugerpriser.
Senere landede den amerikanske jobrapport for det private marked, ADP, der med et større fald end ventet også understøttede fortællingen om kommende rentesænkninger.
I USA stod den også på store rentefald onsdag, men forklaringen på den udvikling skal i højere grad findes i nøgletal for jobmarkedet, der blev offentliggjort i den danske åbningstid, end i den forudsigelige rentemelding.
Federal Reserve fastholdt onsdag aften sin rente i 5,25-5,50 pct. og sine kvantitative stramninger på 95 mia. dollar hver måned.
Torsdag kan blikket desuden blive rettet mod Storbritannien, der giver rentemelding midt på dagen, og hvor der særligt vil blive lyttet efter, om også Bank of England bevæger sig i retning af rentenedsættelser.
.\\˙ MarketWire
Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her