08. nov. 2023 kl. 07:16
134 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Renter ses steppe sidelæns forud fo...

Små renteudsving ventes at præge det danske obligationsmarked fra åbningen onsdag, hvor en stribe taler fra centralbankchefer og et par nøgletal kan præge markedet.

Desuden holder de EU´s finansministre et to dage langt møde, hvor blandt andet EU´s gælds- og budgetregler vil blive drøftet.

Og der er tale om et møde, der vil blive fulgt tæt af obligationsmarkedet, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank i bankens morgenkommentar.

- Obligationsmarkedet vil følge meget med, fordi lempeligere budget- og gældsregler kan øge obligationsudstedelserne fremadrettet. Det vil alt andet lige presse renterne op, lyder vurderingen.

Budgetreglerne har langt fra altid været overholdt, og har også været suspenderet siden udbruddet af corona.

SMÅ RENTEUDSVING I USA

I USA har den tiårige amerikanske rente ikke rørt meget på sig, siden børsen lukkede tirsdag i København.

Renten på den tiårige T-bond ligger i 4,58 pct. på markedet i Tokyo. Det er samme niveau, som da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Herhjemme faldt den tiårige danske obligationsrente tirsdag med 7 basispoint til 2,93 pct.

Rentefaldene, der skyllede ind over både Europa og USA skal blandt andet ses i lyset af kinesiske nøgletal, der viste et svagt vækstmomentum og satte spørgsmål ved den globale økonomiske vækst.

Onsdag vil opmærksomheden samle sig om endelige tyske inflationstal, detailsalget i eurozonen og stribevis af taler fra en række centralbankchefer.

Blandt andet taler Den Europæiske Centralbanks cheføkonom, Philip Lane, kort før klokken 10 ved et arrangement i Riga. Omkring middagstid taler Joachim Nagel, chefen for den tyske centralbank, og i eftermiddag er der nyt fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, der åbner en konference arrangeret af centralbankens statistikkontor.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her