09. okt. 2023 kl. 07:13
55 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Risikoaversion efter weekendens tra...

Obligationsmarkederne kan mandag ligesom aktie-, råvare- og valutamarkederne blive påvirket af weekendens begivenheder i Israel og Gaza efter Hamas´ chokangreb og efterfølgende israelske modangreb.

Oliepriserne er mandag morgen skudt i vejret efter de tragiske begivenheder, da det frygtes at uroen spreder sig i Mellemøsten, og usikkerheden smitter samtidig af på risikoappetitten, hvilket viser sig i form af fald i aktiefutures i både USA og Europa.

Et dyk i riskoappetitten kan på den ene side være med til at holde hånden under obligationskurserne, men stigningerne i oliepriserne som konsekvens af konflikten i Israel kan udskyde et fald i inflationen og dermed også fastholde en stram pengepolitik, hvilket giver et modsatrettet pres for stigende markedsrenter.

- Krigen mellem Israel og Hamas skaber risikoaversion på de finansielle markeder. Olieprisen og dollar stiger, mens aktierne falder. Samtidig styrker en meget stærk jobrapport fra USA forventningerne om yderligere renteforhøjelse fra Federal Reserve, hvilket heller ikke er befordrende for aktiemarkederne, skriver Nordea i en morgenkommentar.



Herhjemme bød fredagen på et behersket rentehop herhjemme, efter at tal for det amerikanske arbejdsmarked viste en markant højere jobskabelse end ventet i september. Modsat pegede en lille stigning i arbejdsløsheden og en lavere lønstigningstakt isoleret set i positiv retning i forhold til inflationsforventningerne.

De amerikanske statsobligationer, T-bonds, handles ikke i Tokyo mandag morgen, da de amerikanske obligationsmarked er lukket for Colombus Day, og det japanske marked er lukket for en lokal helligdag.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg fredag med 8 basispoint til 4,80 pct., hvilket var to point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede for weekenden.

Herhjemme nøjedes den tiårige danske rente fredag med en stigning på 2 basispoint til 3,19 pct. Det bragte ugens samlede rentestigning op på 10 basispoint.

Nøgletalsmæssigt er ugens store begivenhed torsdagens inflationstal fra USA. Mandag er der tyske tal for industriproduktionen på menuen, mens der herhjemme kommer tal for handels- og betalingsbalance.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her