Der ventes en rolig åbning på det danske obligationsmarked mandag og dermed en stille start på ugen, der i høj grad kommer til at stå i rentemødernes tegn. Særlig opmærksomhed på finansmarkedet er der om onsdagens rentemøde i USA, men i løbet af ugen er der også rentemøder i Norge, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tyrkiet og Japan.
- Dagens vigtigste nøgletal bliver den amerikanske byggetillid for september - det såkaldte NAHB-indeks. Der kunne derfor godt blive en lidt afventende stemning frem mod onsdagens rentemøde i USA, hvor investorerne vil have lyttelapperne ude efter Feds fremtidige signaler, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar.
Fredagen bød på klare rentestigninger på det danske obligationsmarked efter stærke amerikanske nøgletal og som efterdønninger af torsdagens renteløft i Den Europæiske Centralbank.
EFTERDØNNINGER FRA ECB-MØDE
Renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation lukkede fredag 9 basispoint højere i 2,95 pct. Torsdag faldt renten på papiret ellers 5 basispoint, efter at der i forbindelse med ECB´s renteforhøjelse på 25 basispoint blev indikeret et stop for stramningerne.
De amerikanske statsobligationer, T-bonds, handles ikke mandag morgen, da markedet i Tokyo er lukket for en lokal helligdag. Renten på den toneangivende tiårige T-bond steg fredag med 4 basispoint til 4,33 pct.
Den toårige amerikanske rente lukkede fredag i 5,03 pct. efter at have snuset til 5,05 pct. fredag aften. Det er tæt på det højeste niveau i 17 år og afspejler styrkede forventninger til, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve som minimum fastholder det nuværende høje renteniveau, når forbundsbankens renteudvalg, Federal Open Market Committee (FOMC), samles tirsdag og onsdag, for at fastlægge den amerikanske pengepolitik.
.\\˙ MarketWire
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her