21. okt. 2025 kl. 06:55
65 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Rolig åbning i vente - fokus på han...

På en dag uden nævneværdige nøgletal kan taler fra fremtrædende centralbankmedlemmer komme til at få mere opmærksomhed på obligationsmarkederne.

Der kommer næppe til at ske de store med renterne, når obligationsmarkedet herhjemme slår dørene op for investorerne tirsdag morgen.

De amerikanske renter har ikke rykket det store på sig over natten, og der har ikke været de vilde begivenheder på de asiatiske finansmarkeder over natten til at præge rentemarkedet.

Herhjemme blev det mandag til et lille løft af renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation på 1 basispoint til 2,47 pct.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med stort set uændrede renter. Der venter ingen relevante nøgletal for investorerne i dag. Derfor vil der fortsat være fokus på handelskonflikten mellem USA og Kina. Hvis vi får flere forsonende toner mellem parterne, ligesom vi gjorde i weekenden, så kan det løfte renterne, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

Investorerne har dog også to andre vigtige emner i forruden. Det ene er den fortsatte regeringsnedlukning, der nu har varet i næsten tre uger, og som hver uge anslås at koste 0,10-0,15 pct.point på væksten i dette fjerde kvartal.

Det tredje store tema udover handelsforhandlingerne og nedlukningen af statsapparatet er en mulig rentesænkning. Markedet indregner dog en sandsynlighed på næsten 100 pct. for, at centralbanken i USA igen onsdag i næste uge vil nedsætte sin rente med 0,25 pct.point til 3,75-4,00 pct.

Større spænding synes der derfor at være om udsigterne for pengepolitikken den kommende tid herefter.

En række centrale medlemmer af Den Europæiske Centralbank, ECB, taler i løbet af tirsdagen. Blandt andet taler ECB´s topchef, Christine Lagarde, ved Norges Banks klimakonference kl. 13.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her