21. feb. 2024 kl. 06:56
96 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Rolig start i sigte - højdepunktet ...

Der venter formentlig en stille start på det danske obligationsmarked, når handlen starter onsdag morgen. Onsdagens højdepunkt: Rentereferatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank, lander først i aften, når handlerne er gået hjem.

I eftermiddag lander der tal på forbrugertilliden i eurozonen - skuffer den kan det svække euro en smule.

Ser man på udviklingen i USA, er der heller ikke meget at rette ind efter. Her faldt renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation med 1 basispoint til 4,28 pct. - samme niveau forrentes den i på markedet i Tokyo onsdag morgen.

Det er et enkelt point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Tirsdag faldt den danske tiårige rente med 4 basispoint til 2,48 pct. Og det kan ifølge Sydbank kædes sammen med, at den kinesiske centralbank, People´s Bank of China, tirsdag satte den femårige rente ned.

- Rentenedsættelsen i Kina varsler, at det står sløjt til i verdens næststørste økonomi. Det får investorerne til at krybe i ly i obligationsmarkedet, skriver Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar onsdag morgen.

Referatet fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, dækker over mødet i januar, hvor renten blev holdt i ro.

Siden er optimismen omkring antallet af rentenedsættelser i år i det amerikanske kølnet en del, da en række centralbankchefer har gjort sit til at tale optimismen ned.

Så forventningen til lavere renter er rykket frem til juni, hvor 79 pct. af markedet ser en rentenedsættelse på mindst 25 basispoint. Tallet for en maj er på 38 pct., hvor 85 pct. af markedet i januar havde set en rentenedsættelse i maj, viser tal fra CME Fedwatch ifølge Reuters.

- På rentemødet i januar blev renten holdt i ro, og Federal Reserve udtrykte stor tilfredshed med inflationsudviklingen. Er tonen i referatet hårdere i forhold til inflationen, end rentemødet gav indtryk af, kan renterne blive presset op, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her