10. okt. 2024 kl. 06:49
152 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Rolig start i vente frem mod amerik...

Den amerikanske inflation vil blive et central punkt i torsdags handel med statspapirer. I de seneste måneder er inflationen gået den rigtige vej - og september ser ikke ud til at bryde den trend.

Markedet venter, at den årlige stigningstakt i september vil lande på 2,3 pct. mod 2,5 pct. måneden før ifølge estimater fra Bloomberg News.

- Hvis inflationen falder, kan det presse renterne ned. Men skulle inflationen være overraskende høj, kan det presse renterne noget op, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i en morgenkommentar.

Men fra handelsstart ventes det, at renterne holder skansen.

Onsdag var det danske obligationsmarked præget af små rentestigninger frem mod referatet fra det seneste rentemøde i Federal Reserve.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation steg onsdag 2 basispoint til 2,14 pct. Dermed nærmede renten sig månedstoppen, der blev sat mandag i 2,15 pct.

Rentemødereferatet viste, at der var en livlig debat om, hvorvidt renten skulle sænkes med 25 eller med 50 basispoint.

Det endte som bekendt med en "jumbo-nedsættelse", men diskussionen vidnede om en tiltro til USA´s økonomiske vækst, og på marginalen pegede uenigheden mod en knap så lempelig centralbank.

Derfor steg renterne, og renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation gik op med 6 basispoint til 4,07 pct. svarende til 3 point over rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede. Torsdag morgen ligger renten i samme niveau på markedet i Tokyo.

- Lavere forventninger til amerikanske rentenedsættelser presser både de korte og lange amerikanske renter op ad og det har en afsmittende effekt på de europæiske, skriver Nordea.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her