Der er lagt op til en stille start på obligationsmarkedet mandag, hvor det samtidig er knebent med nøgletal til at præge retningen.
Aktiviteten er videre hæmmet af, at det amerikanske obligationsmarked mandag holder lukket i anledning af helligdagen Labor Day.
Til gengæld er der rigeligt med taler fra flere europæiske centralbankfolk - ikke mindst fra chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde.
Fredag satte nye tal for det amerikanske jobmarked ellers dagsordenen. Jobrapporten var blandet læsning med en større jobskabelse end ventet, men samtidig også en stor nedrevidering af sidste måneds tal, samt en mindre lønstigning end ventet.
I sidste ende steg renten på på den toneangivende tiårige danske statsobligation med 7 basispoint til 2,80 pct.
Det samme var tilfældet i USA, hvor renten lukkede i 4,18 pct. Det var samme niveau som ved dansk markedslukning klokken 17.
- Det var formentlig den store stigning i arbejdsstyrken, som investorerne hæftede sig ved, vurderer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i en morgenkommentar.
Blandt dagens vigtigste - og tæt på eneste - nøgletal er nyt om den tyske eksport.
Her er ifølge Bloomberg News ventet dyk et på 1,5 pct. i juli. Måneden før voksede eksporten 0,4 pct.
Selv om Tysklands eksport langt fra er prangende, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, at det værste kan være overstået efter tre måneder i træk med marginale stigninger og fremgang i ordreindgangen.
- Det indikerer, at det værste måske er overstået for den tyske eksport og industri, og i løbet af august så vi flere mindre tiltag fra de kinesiske myndigheder for at booste den kinesiske økonomi, skriver seniorøkonomen og tilføjer, at det kinesiske løft også kan hjælpe i Tyskland.
- Det ændrer dog ikke på, at selve niveauet af den tyske eksport bestemt ikke er prangende, fastslår han dog.
Klokken 17 offentliggøres Nationalbankens valutareserve for august. I juli lå den på 602,8 mia. kr.
Mandag venter også taler fra flere prominente centralbankchefer i Den Europæiske Centralbank, ECB. Først på banen er direktionsmedlem Frank Elderson klokken 13.30.
Senere taler den tyske centralbankdirektør, Joachim Nagel, inden ECB-chef, Christine Lagarde, går på talerstolen klokken 15.30.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her