03. aug. 2023 kl. 07:09
177 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Sandsynlighed for uændret rente

Der er tvivl om udviklingen i de danske renter fra starten på torsdagens handel, men indikationer kan tydes i retning af et uændret niveau i forhold til onsdag eftermiddag.

De amerikanske statsrenter steg igen markant i onsdagens handel, hvor både en stærk jobrapport fra ADP og kreditvurderingsbureauet Fitchs nedjustering af den amerikanske kreditværdighed slog igennem.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation har svinget en del men endte med en stigning på 6 basispoint til 4,08 pct. over dagen. Det er det højeste niveau siden november sidste år.

Torsdag morgen fortsætter rentestigningen på T-bondmarkedet i Tokyo, hvor papiret forrentes med godt 4,10 pct.

Det er dog næsten samme niveau som da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation svingende onsdag mellem 2,76 pct. og 2,81 pct., og endte i 2,79 pct. - 1 basispoint under niveauet tirsdag eftermiddag.

Der er en mindre tsunami af statistiske offentliggørelser torsdag.

Fra Tyskland er der eksport og import data, men mere interessant er de endelige PMI-data for service og samlet, hvilket også gælder for de tilsvarende tal fra eurozonen.

Ligeledes fra eurozonen er der producentpriser, mens der fra USA kommer endelige PMI-tal for service og for hele økonomien samt de ugentlige til for nytilmeldte ledige.

De følges op af fabriksordrer og ordreindgang af varige goder, og dagen sluttes af med ISM service.

Og midt i det hele kommer Bank of England med rentemeddelelse. Den britiske inflation har længe været den højeste blandt de store vestlige økonomier, og trods 13 renteforhøjelser siden december 2021, er prispresset i Storbritannien stadig blandt de højeste i den vestlige verden.

- Vi afskriver ikke muligheden for en ny overraskende renteforhøjelse i Storbritannien på 0,50 pct.point. Hvis det bliver tilfældet, kan det presse både de britiske, europæiske og danske renter op, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en morgenkommentar onsdag.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her