15. jul. 2024 kl. 07:02
85 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Sandsynligt mindre rentehop fra start

Der er sandsynlighed for et mindre rentehop på de danske statsobligationer mandag.

Det skyldes den internationale rentereaktionen på attentatforsøget på Donald Trump, der har forårsaget større usikkerhed på de finansielle markeder, og bestyrket investorerne i, hvad de allerede var ved at indstille sig på - at Donald Trump bliver den næste præsident i USA.

Det frygtes at betyde højere amerikansk budgetunderskud og dermed endnu mere pres på finansieringen end det allerede er tilfældet i den i forvejen eksorbitante amerikanske statsgæld.

De amerikanske statsobligationer handles ikke mandag morgen, da markedet i Tokyo er lukket på grund af en lokal helligdag. Men futures. mar 2024kedet indikerer højere renter, når handlen med T-bonds åbner senere på dagen.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 2 basispoint til 4,19 pct.

Men udsigten til en Trump-sejr skubber i modsat retning, ud fra den antagelse at hans økonomiske politik ville øge inflationen og gælden.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation lukkede fredag i 2,47 pct. efter en stigning på 3 basispoint.

Der er kun yderst begrænsede økonomiske data at se frem til mandag.

Fra eurozonen er der industriproduktion, og fra USA kommer Empire Manufacturing.

Ingen af delene ventes at kunne få investorerne til reagere markant.

Derimod er tirsdag mere interessant, da de tyske ZEW-tillidsindeks, og det amerikanske detailsalg offentliggøres. Især sidstnævnte er ugens datamæssige højdepunkt.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her