13. sep. 2023 kl. 07:25
100 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Små udsving op til vigtige inflatio...

Der er lagt op til en stille åbning på det danske obligationsmarked onsdag, men med mulighed for, at inflationstal fra USA sætter skub i markedet midt på eftermiddagen.

Der er tale om første kapitel i ugens spændingsroman på de finansielle markeder.

Andet kapitel udfolder sig torsdag, hvor i et lille flertal af økonomer venter, at Den Europæiske Centralbank vil fastholde renten efter ni renteforhøjelser på stribe siden juli sidste år. Det viser en rundspørge foretaget af Bloomberg News.

- Investorernes øjne hviler i dag på den amerikanske inflationsrapport for august. De seneste to inflationsrapporter fra USA har været opløftende læsning for den amerikanske centralbank. Stiger kerneinflationen i august med 0,2 procent i forhold til juli eller mindre, kan det presse renterne ned, vurderer seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i bankens morgenkommentar.

Tirsdagen var præget af små bevægelser på det amerikanske obligationsmarked, hvor investorerne gjorde klar og fandt deres positioner inden offentliggørelsen af onsdagens prisstatistik.

Den ventes at vise, at priserne steg med 3,6 pct. på årsbasis i august mod 3,2 pct. i juli. Prisstigningstakten toppede i juni sidste år i 9,1 pct.

For kerneforbrugerpriserne er spådommen blandt økonomerne derimod en afdæmpning og prisstigninger på 4,3 pct. mod 4,7 pct. måneden før. På månedsbasis ventes en stigning i kerneforbrugerpriserne på 0,2 pct., ligesom i juli.

I Tokyo ligger renten på den tiårige amerikanske T-bond mandag morgen i 4,29 pct. Det er samme niveau, som da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Den tiårige danske rente endte tirsdag uændret i 2,91 pct.

Onsdagens nøgletalskalender byder desuden på nyt om udviklingen i industriproduktionen i eurozonen. Den ventes ifølge Bloomberg News at være faldet med 0,9 pct. i juli fra juni, hvor den steg 0,5 pct.



.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her