18. okt. 2024 kl. 06:55
125 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Statisk åbning uden svinkeærinder i...

Der er lagt op til en blød åbning med statiske renter på det danske obligationsmarked fredag.

De internationale renter har bevæget sig sidelæns siden torsdag eftermiddag og ligger stort set uændrede i forhold til dansk lukketid torsdag, hvor stærke nøgletal fra USA bidrog til at sende renten op.

Uden nye indikationer forventes markedet at åbne i samme niveau som ved lukketid i går.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med stort set uændrede renter, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat torsdag morgen.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg torsdag med 8 basispoint til 4,09 pct. Niveauet holder fortsat fredag morgen på T-bondmarkedet i Tokyo.

Den danske tiårige statsobligationsrente lukkede torsdag 2 basispoint højere i 2,07 pct.

Efter en hæsblæsende torsdag eftermiddag med nyt om blandt andet detailsalget og industriproduktionen i USA er der lagt op til en anderledes stille fredag.

Her venter nyt om produktion i bygge og anlæg i eurozonen samt påbegyndt boligbyggeri og byggetilladelser i USA, som dog næppe får indflydelse på udviklingen.

- Derfor kan renteudviklingen meget vel komme til at følge den generelle stemning på finansmarkederne i dag, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her