07. feb. 2024 kl. 06:58
101 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Uændrede eller let vigende renter f...

Der er udsigt til uændrede eller let faldende renter på de danske obligationer, når markedet åbner for handlen onsdag.

Dagens udsving og volumen ventes dog at blive begrænset, da en udpræget mangel på nye indikationer fra den statistiske kalender sandsynligvis lægger låg på aktiviteten.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med stort set uændrede renter, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat onsdag morgen.

De amerikanske renter faldt tilbage tirsdag, da investorerne repositionerede sig efter flere dages rentestigninger, ligesom en succesfuld auktion over nye statsobligationer også lagde lidt pres på renterne.

Den tiårige amerikanske T-bond endte tirsdag i 3,84 pct. efter et drop på 7 basispoint.

Onsdag morgen er renten på den tiårige T-bond 4,08 pct. på markedet i Tokyo, hvilket er 2 point mindre, end da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation faldt tirsdag med 5 basispoint til 2,44 pct.

Der er kun yderst få nøgletal at se frem til onsdag, og de komme allerede inden markedets åbning.

Det drejer sig om industriproduktionen i Danmark og samme i Tyskland, der begge offentliggøres kl. 8.

- Den tyske industri er udfordret ligesom den globale industri, men problemerne i den tyske industri har faktisk stået på siden 2017. Falder den tyske industriproduktion kraftigt, kan det presse renterne ned fra morgenstunden, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Fra USA kommer der blot handelsbalance for december, der igen ventes at vise et massivt underskud. Faktisk har den amerikanske handelsbalance ikke vist overskud siden 1975.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her