04. sep. 2024 kl. 07:09
86 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Udsigt til flad start på makrotung dag

Der er udsigt til en flad start for det danske obligationsmarked onsdag morgen efter en tirsdag, der bød på store rentefald efter et markant dyk i olieprisen, der gav ekstra håb om, at centralbankerne vil have held med at tøjle inflationen.

I USA faldt renten på den toneangivende tiårige statsobligation tirsdag med 7 basispoint til 3,83 pct.

Onsdag morgen er renten fortsat 3,83 pct. på T-bondmarkedet i Tokyo, hvilket også var renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag. Det indikerer, at det danske obligationsmarked kommer til at åbne uden de store udsving onsdag morgen.

Facit ved lukketid på det danske obligationsmarked tirsdag var et samlet rentedyk på 8 basispoint til 2,21 pct. for den toneangivende tiårige danske statsobligation. Dermed blev der rådet bod på hele mandagens rentestigning på 6 basispoint og endda lidt til.

Onsdag bliver der for alvor taget hul på en makrotung uge, når der blandt andet leveres tal for ledige stillinger i USA, den amerikanske Beige Book-økonomiundersøgelsen samt en rentemelding fra Canada.

Et uge af ugens vigtigste nøgletal, som kommer onsdag, er den såkaldte Jolts-opgørelse, Job Openings and Labor Turnover Survey, fra det amerikanske arbejdsministerium. Den seneste opgørelse for maj viste en uventet stigning til 8,18 mio. ledige stillinger.

I opgørelsen for juli ventes et fald i antallet af ledige stillinger til 8,10 mio. Et større end ventet fald i antallet af ledige stillinger i onsdagens opgørelse for juli kan reducere den amerikanske centralbanks, Feds, bekymringer for et overophedet arbejdsmarked.

- Set med Feds briller går udviklingen den rigtige vej, da udviklingen indikerer, at der er ved at blive skabt en bedre balance mellem ledige stillinger og arbejdsløsheden. Det betyder, at der er god grund til at tro på, at lønvæksten i USA vil aftage lidt yderligere og dermed medvirke til at få inflationen helt under kontrol, skriver seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar onsdag morgen.

Samtidig er manges øjne rettet mod fredag, hvor den amerikanske jobrapport kommer, efter den i sidste måned skabte røre på markederne, fordi den var svagere end ventet.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her